Bivoks madindpakning er et miljøvenligt alternativ til sølvpapir og vita wrap.

Beeswx wraps on ceramic jars from Printz Keramik

Ved at bruge håndvarme kan du forsegle madvare til opbevaring.

De er perfekte til madpakken når man skal have sin sandwich pakket ind og til tilbehøret som frugt og grøntsager. Vi bruger dem selv flittigt til ost, spegepølse og til agurken, en halv citron eller avokado i køleskabet.

Vi har lavet et samarbejde med Printz Keramik, hvor Annette laver små krukker der er optimale til et Beeswax wrap låg og ser super lækkert ud.
De er noget så fine at servere tapanade, pesto, syltetøj eller lignende i.

De kan også bruges på plastik- og glasskåle.
Når de kolde rester m.m. skal overdækkes inden de ryger i køleskabet, har vi det altid bedre med at gribe ud efter vores Beeswax wraps fremfor både sølvpapir og vita wrap.

Vores Beeswax wraps består af genbrugt stof som sengetøj og duge, der er brugt bæredygtige ingredienser i form af bivoks, jojobaolie og harpiks – og så er de alle håndtrykt med kærlighed for det personlige og æstetiske udtryk.

O.B.S: De kan ikke bruges til råt kød, fisk og varmt mad da voksen smelter ved høj temperatur.

Vaskes i koldt vand med mild opvaskemiddel enten blidt med opvaskebørsten eller ved at tørre den over med en klud.
Lad den lufttørre væk fra varme.

Med den rette anvendelse kan den holde op til et år.

 

Læs mere om hvordan vi kom til at lave Beeswax wraps i Magasin nr. 4 der udkommer til efteråret.