Oversættelse af Digte

Magasin nr. 1

Follow Me Into The Deep Dark Green” – Fra digtsamlingen “Colors of a Lifetime”

(“Følg Mig Ind i Det Dybe Mørke Grønne”)

Jeg for vild i den dybe mørke skov
Det lader til at jeg løber i cirkler
Alting ligner hinanden

Det bliver koldere hver nat

I begyndelsen var du stadig i stand til at nå mig
Jeg husker, de nætter du holdte mig tæt
Ubevidst men usandt som det var –
Fortalte du mig at alt nok skulle gå
Pludselig føltes det, som om at du havde bygget beskyttelse omkring mig
Et sted jeg kunne stå stille og trække vejret
Et sted jeg kunne føle mig tryg

Men da jeg vågnede om morgenen
Så jeg dig ligge der
Nøgen og kold på jorden ved siden af mig

Og jeg vidste

At du ville ikke være her i skoven, hvis det ikke var for mig.
Så jeg begyndte at løbe væk fra dig
For at beskytte dig
Og som jeg løb dybere ind
Begyndte faren at krybe

Så ville jeg se dig igen
Du ville være dér
Oppe i et træ
Mens du forsøgte at give mig en hånd til at komme i sikkerhed
Men mens sollyset gav dig klarhed
Ville det blot gøre mig blind

From Green to Blue” – Fra digtsamlingen “Colors of a Lifetime”

(“Fra Grøn til Blå”)

Jeg så at du havde styrke til at bestige det bjerg
Men at slæbe mig med
Ville blot få dig til at sidde fast i det springvand
Et springvand hvor jeg tvang dig til at efterlade mig
Kun for at finde ud af
At uden dig
Ville det springvand forvandle sig til et hav
Uden nogle redningsbåde til at komme og hjælpe mig

The Nuances of Blue” – Fra digtsamlingen “Colors of a Lifetime”

(“Nuancerne af Blå”)

I lang tid var jeg vildvaren i det hav
Selvom jeg følte både passere mig
Havde jeg ingen kræfter til at række ud efter dem
Ikke en gang for at redde mit eget liv
Ville jeg have stemme til at råbe

Jeg blev kastet rundt i en storm
Fik dybe blå mærker og rifter
Som jeg ramte bunden
Men på en eller anden måde kom roen
Som endnu en gang tog mig op til overfladen
Og jeg følte varmen

I blev skyllet op på land
Hvor mine kære endnu en gang kunne nå mig

Magasin nr. 2

The Grey Walls” – Fra digtsamlingen “Colors of a Lifetime”

(“De Grå Vægge”)

De grå vægge lukker sig omkring
Mens jeg husker, hvordan det plejede at være

Den store klokke slog
Og jeg kunne næsten høre din sang
“Kom og dans med mig
åh min skat vil du ikke være
fri
fra materialle ting
og andres menneskers meninger
Sammen med mig
lover jeg dig vi kan være
utroligt lykkelige”

Række ud efter mig
forsøge at trække mig tilbage
Tilbage til der, hvor vi hørte til
strejfende omkring nøgne
i din sture
Frie som vi var
men også fordømte
Vi ved så lidt
om hvad der venter os
i den næste melodi

The Rosa of This Love” – Fra digtsamlingen “Colors of a Lifetime”

(“Det Lyserøde af Denne Kærlighed”)

Lige bagved det lyserøde i denne kærlighed
ligger de grå minder fra den sidste
Denne gang vil jeg ikke lade noget så godt som dette
blive ødelagt af fortiden

Jeg vil lade det være der
til at minde mig om
hvor hurtigt farverne kan blive flyvske
Jeg vil leve på denne lyserøde døs
så længe den varer
Lade den varme de koldeste hjørner af mit hjerte
Og nyde det lige så meget
som vi som regel kun gør i starten

Jeg vil sige, hvad jeg mener og jeg vil kæmpe til jeg bløder
Men jeg vil sørge for
at alt er okay
før en af os går

Fordi minderne fra fortiden har lært mig
at man bliver nødt til at tale ud
men også lytte
og være i stand til at gå på kompromis
for at få det til at holde

Magasin nr. 3

The Darkest Hour is Black” – Fra digtsamlingen “Colors of a Lifetime”

(“Den Mørkeste Time er Sort”)

En time der nogen gange kommer tilbage
Det øjeblik hvor jeg indså
At det var det

Ikke mere dig

Ingen omfavnelse og varme fra dit smil
Ikke mere fnisen og æren af din tid

Hvis jeg er realistisk, vidste jeg at den tid ville komme,
hvor jeg ikke længere kunne lære af din visdom
At alt er midlertidigt
Og at vores eksistens ikke er ordinær

Stadig er der opstået et sort hul
som æder min sjæl
i mit hjerte
Jeg er bange for at det vil rive mig itu
Det er en smerte intet ord kan beskrive
Uanset hvor meget jeg forsøger

Så tænker jeg på livet
Jeg prøver at stå op med sollyset
Jeg tænker på, at den eneste måde
du fortsat vil leve
er, hvis jeg står op hver eneste dag, griner, elsker
og bliver ved med at give

And Then Came Yellow” – Fra digtsamlingen “Colors of a Lifetime”

(“Og Så Kom Gul”)

Lige som jeg troede at der kun var mørket
Kun et sort hul ubarmhjertigt ædende
Da jeg ingen anelse havde
om at noget ville være i stand til at nå igennem
Da jeg var helt uden håb
Og jeg næsten ikke turde at tro det var sandt

Men lyset spredte sig
Fyldte mig med glæde
fra mine tæer og helt til toppen af mit hoved
Bange for det ukendte
men på samme tid
fuldstændig rolig

Et liv voksede inde i mig
Og jeg vidste at jeg måtte blive
den aller bedste version jeg nogensinde kunne blive
En chance for at få mit liv til at tælle
for at føle den ubetingede kærlighed
som jeg nu endnu en gang havde fundet

Det var altid lige indeni mig
Nu ved jeg at mit liv aldrig bare var ordinært

Magasin nr. 4

“A Part of Everything”

(“En Del af Alting”)

Alle disse bjerge
som omringer mig
er de samme bjerge
som er indeni mig

Nogle gange tager det lang tid
at klatre til toppen
andre gange kan ikke en gang en storm
forhindre at nå op

Alle disse mennesker
alt dette liv
bevæger sig så hurtigt
stopper aldrig op for at indse

Vær ikke bange min elskede
verden ender aldrig
ej heller du eller jeg
for vi er en del af alting

Føl bølgerne i din krop
som fritløbende følelser
tag et hvil og læn dig tilbage
se livet ske

Der er en gnist i luften
hvis du ser godt efter
Der er fred i dit åndedrag
hvis du erkender det

… noget godt indeni alle
men de har måske brug for lidt hjælp

“Energy”

(“Energi”)

Jeg føler din negative energi
og det dræner mig
Det er derfor
jeg bliver nødt til at søge ensomheden
for at bygge positiviteten op
til et niveau
hvor min egen negativitet
ikke længere kan nå mig

Sådan at jeg
kan holde lyset
der vil lede
når anspændtheden vokser
og min frekvens
vil løfte din energi
så tankeforurening
i vores sind
ikke vil efterlade spor eller tegn

Du vil måske sige
at det er en ideologi
men det er noget, som jeg genkender
dybt inde i mig
En måde hvorpå jeg føler det burde være
at vi skulle leve i enkelthed
Ingen kontrollering af fremtiden
eller bekymringer fra fortiden
bare nyde nuet
så længe det er der