I sidste weekend var vi oppe i haven og plukke hasselnødder fra nøddealleens træer. Det var en formiddag fuld af nærvær og det krævede koncentration at spotte de godt gemte nødder mellem alle bladene. Der er noget helt særligt ved at samle sine egne nødder, knække dem og spise dem til morgenmaden eller som en lille snack. Nogle gange er det alt for lidt man kommer i haven, især når det er blevet koldere, men så er det godt at have noget at gøre derude – såsom at plukke nødder. Det ville være dejligt om man kunne få implementeret endnu flere selvforsynende godter i haven… Hvad nyder du aller mest at plukke i din?