Moodboard

Moodboard

Lige for tiden leger vi med textiler (lækre nye viskestykker m.m.), klipper lidt til collage klar, så vi har noget der er nemt at gå til på gelliprint og collage kurserne i foråret. I morges blev vi også lige inspireret af muren her, som vækker associationer til alle de skønne inspirationsfotos af mure og døre fra Sydfrankrig i Magasin nr. 3.

KRYDS EN MUR

KRYDS EN MUR

Som vi kommer igennem alle billederne fra vores vandretur i Pyrenæerne, mens vi vælger til det fjerde magasin,
falder vi indimellem over et skønt inspirationsbillede der ikke får plads i magasinet.
Det her er et af dem vi gerne ville dele med jer alligevel…

Vi er helt vilde med farverne. Både de grå nuancer med det brune og den lyseblå, men også de grønne forneden af blade og vand. Og ikke mindst strukturen af stenene foroven og krydserne… Det er vist et vi må have fundet frem igen, når vi får tid til at fordybe os i maleriets verden …men måske det også kunne inspirere til næste design af Bees Wax Wraps?

Blå og turkise nuancer fra Sydfrankrig

Blå og turkise nuancer fra Sydfrankrig

Lidt inspiration fra vores research-tur til Sydfrankrig i foråret. Her med fokus på døre og vinduer i forskellige blå og turkise farver.

Selve udførelsen af dørene og vinduerne er jo en kunst i sig selv og har man selv et par fotos liggende som disse, kan det være en stor gave at overføre en grafisk version af dem til et maleri. Vi var meget inspirerede af farverne og ikke mindst farvesammensætningerne, som her i form af de blå/turkise nuancer der med en patineret sandfarvet glider over i fersken. En smuk og uforudsigelig farveskala, som vi arbejder videre med i værkstedet.