Tørklædet til festen

Et silketørklæde er oplagt til fest. Det er koldt udenfor og du skal til julefrokost, holde juleaften og til nytårsfest. Du vil gerne se fin ud uden at fryse for meget… Måske føler du ikke at tøjet er helt festligt nok.

Her er silketørklædet din redning. Det holder din hals og nakke let beskyttet og giver samtidig et elegant udtryk til ethvert outfit.

Bonus: Det er fantastisk at sove med, skulle vinterens halsonde trænge sig på, og så er det ovenikøbet også sommervenligt og perfekt til kufferten fordi det ikke fylder noget.

Du kan stadig nå at komme forbi butikken og købe et til dig selv eller til en gave for kun 300 kr. – vi har nemlig åben torsdag, fredag og lørdag fra kl. 11-16. Derefter går vi på juleferie og har sporadisk åben i januar (dvs. når flaget er ude).

 

Julekort – en lille leg til festen

Mangler du en leg til julefrokosten? Så er her et par idéer…

  1. Kunstkortet: Lav en mappe på din computer med malerier af kendte kunstnere eller print dem ud. Giv hvert maleri et nummer og lav en facitliste med numre og kunstnere. Lav et ark med numrene på til hvert hold eller alle deltagere. Vis malerierne i rækkefølgen og find ud af hvem der er den største kunstkender i familien, på arbejdet eller i vennekredsen.
  2. Julekort fra en kendt: Skriv forskellige julekort og inkluder en sætning (gerne delt lidt op hvis den er meget nem) personen er kendt for. Eksempler: Dear Baby, Merry Christmas – can’t wait to see you next year even though it’s soon. Hasta la viasta. (Svar: Arnold Schwarzenegger/Terminator – “Hasta la vista baby”). Kære Sonnyboy, Jeg håber du får hvad du ønsker dig. Hvis ikke – bare ærgerligt… kys kys. (Svar: Sus/Sidse Babett Knudsen, Den eneste ene – “Bare ærgerligt, Sonnyboy!”).
  3. Julekort der synger: Oversæt en del af en julesang fra dansk til engelsk (eller omvendt) og skriv det som et julekort. Du kan også holde teksten på det oprindelige sprog alt efter hvor svær den er. Eksempler: “Kære mor og far, Jeg kører i min bil. Jeg kører hjem til jul. Det kommer til at tage noget tid. Men jeg skal nok nå frem. Kh. ? (Svar: Chris Rea, “Driving Home for Christmas”). Min kæreste ven, Jeg håber at du oplever kirken i denne juletid. Måske en koncert. Julefryd, evige fryd, hellig sang med himmelsk lyd! Dejlige julehilsner fra ? (Svar: “Glade jul, dejlige jul”).

Vi håber at du har fået lidt inspiration, måske til dit outfit eller en juleleg?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *