OM


Kreativ Livsstil er en lille virksomhed,
startet af os, mor og datterGitte og Trine.

Det hele startede med MAGASINET på en weekend tur til Skanderborg, som Trine havde givet Gitte i fødselsdaggave. Gitte ville gerne spare om den bog, hun længe havde tænkt på at lave og før vi vidste af det, var vi blevet enige om at lave et magasin i stedet.

Navnet Kreativ Livsstil kom sig af, at det skulle kunne rumme det hele. Vi ville ikke føle os bundet af noget, men altid kunne følge vores passion indenfor det kreative.
Hvad “kreativ” er for os og resten af historien kan du finde i det første magasin.

Alt vi gerne vil, at du skal vide lige nu, er hvor vigtigt vi mener det er, at være kreativ.
Alle har hver deres måde at være kreativ på, om det er med penslen eller blyanten, kameraet, i haven, i køkkenet eller i tankeform.
Det kreative, for os, er noget der kan fylde dig op – noget der får dig til at være i nuet og giver dig glæde.

Det vil vi gerne inspirere til at vi alle får mere af – derfor har vi lavet denne virksomhed og ikke mindst magasinet.

Kh. Gitte & Trine

“De tre ben” i Kreativ Livsstil

I de efterhånden mange år vi har haft “Kreativ Livsstil”, har vi udviklet os, hvilket afspejler sig i virksomheden. Den består nu af “tre ben”…

  • Kreativ Livsstil Projekter
    Her laver vi diverse projekter sammen. Det kan være opgaver for farvevirksomheder, foredrag og kurser på højskole, magasiner, rejser, kreative projekter med fordybelse. Alt dette vil du kunne følge med i her på siden.
  • A Story Of Silk
    Gittes silkeunivers, hvor hun kreerer tørklæder og beklædningsdele ud af vintage silkesarier. Du vil til tider kunne finde opdateringer fra “Silkeloftet” her på siden, men vil du følge rigtig godt med så find “A Story Of Silk” på Facebook og Instagram.
  • En Verden Af Ord
    Trines egen vej i ordenes univers, hvor hun skriver og udgiver bøger. Følg med på Facebook og Instagram … Du vil også løbende finde små indlæg herom på denne side.

Gitte Klausen

Trine Holmvard