I maleriet “Pink As A Power” startede vi ud med at have en fest i gelliprintets navn. Vi printede en masse i pink nuancer med lidt supplerende farver, hvorefter vi næsten dækkede bunden til i gelliprint. Vi brugte både store flader men rev også papiret i stykker og lagde ind nogle udvalgte steder for at få liv. Det er en dejlig uforpligtende måde at starte et stort maleri op på.
Vi vil dog anbefale at lægge noget farve i bunden på lærredet inden, så man undgår at kunne se dele af det hvide lærred, eftersom at det imiterede japanpapir bliver gennemsigtigt og at der ofte er udækkede flader i gelliprintet.
Er du også vild med at bruge gelliprint i store malerier? Tag os gerne på instagram (@kreativlivsstilmagasin) så vi kan dele din proces i en story til inspiration for andre.